Langkildegård – hvor det hele startede
En gang i middelalderen besluttede en mand fra Bobjerg at rydde skov i det østlige Lunde sogn på Fyn. Vi ved ikke, hvem denne mand var eller hvornår han svingede øksen for første gang, men det må i hvert fald være sket før 1497, hvor Langkildegård nævnes for første gang i et tingsvidne, som Fynbo Landsting udsteder. Dette vidne omtales som ”mats griis i langkill”, og han aflægger vidne på, at Kong Hans ikke har pålagt bønderne så store skatter, at bønderne og deres fruer ikke var så fattige, at de ingen okser havde og derfor selv måtte trække ploven selv. Det kan være Mats Griis, der har ryddet skoven og skabt Langkildegård, men vi ved det ikke.
Der skal gå nogle århundreder, før vores forfædre flytter ind på gården, som er opkaldt efter rydningens kileform, og ikke på baggrund af et kildevæld på stedet. Navnet skrives i de første hundreder af år på mange forskellige måde, fx Langkiil, Langkihl og Langkill.
De første Langkilder rykker ind
Den første af vores slægt, der rykker ind på gården, er en mand ved navn Rasmus Hansen, som kom fra Espe. Han kan overtage gården i 1705, da der ”mellem ham og afgangne Laurits Sørensens Enke er sluttet Venskab”, og ved at gifte sig med enken overtager han også gården. Rasmus og enkens venskab opstår godt nok meget hurtigt. Laurits har kun ligget på kirkegården i en lille måned, før venskabets bånd mellem de to knyttes til ægteskab. Det skal dog siges, at den gode Rasmus udover at vinde enkens gunst også skulle erlægge et ikke ubetydeligt beløb i indfæstningssum.
Allerede et år efter – i 1706 – får Rasmus og hustru deres første barn – en søn, som kaldes Lars. Senere følger Hans (1710) og Birte (1715). Undervejs i denne familieforøgelse finder vi det første bevis på, at gårdens navn også bliver familiens. Et skattemandtal fra 1710 kalder fæsteren for Rasmus Langkild.
Det blev Hans, der overtager fæstet. Det sker i 1736. Gamle Rasmus lægger 150 blanke daler i indfæstningssum for sønnen – et betragteligt beløb set i lyset af landbrugets trange kår i 1730’erne.