Hollufgaard – en driftig mand rydder op
Historien m Hollufgaard og Langkilde starter sådan set på Langkildegaard. Han Hansen Langkildes førstefødte søn, Hans, valgte nemlig at følge i faderens fodspor og blev en endog meget dygtig landmand.
Som ganske ung fik han fæstejord under Slæbækgaard i Kirkeby sogn, men allerede 1807 flyttede han ind på Ejby Mølle, som var en meget stor ejendom. Han var da bare 25 år gammel. Denne store bedrift styrede han med succes ’alene’ i godt 7 år, for han giftede sig først i 1814 – med Anna Margrethe Rasmussen. På den tid har det alligevel krævet en del at vare single og skulle bestyre en så stor en virksomhed med karle og piger ene mand.
Det var hårde tider for landbruget efter statsbankerotten i 1813, men Hans og Anna Margrethe klarer sig igennem de sløje tider, og da opgangen igen sætter ind, kom de sidde endda rigtig godt i det. Hans følger traditionen i familien og slår til, da herresædet Hollufgaard stod til at overtage.
Hollufgaard havde tilhørt den fine slægt, v.Heinen. Kammerherren havde imidlertid underskiftiftningen ladet en stor del af jordene overgå til selveje – og flyttede selv bolig og interesse over på Fraugdegaard. Hans søn overtog Hollufgaard – men det gik galt, og godset gik fallit. Slottet var forfaldent, mange jorde var solgt – så det krævede sin mand (og hans kone) at overtage godset.
Men en sådan mand var Hans Langkilde. Han rev en del af de ellers arkitektonisk interessante bygninger ned, hvilket får nutidige historikere m.fl. til at hulke. Men Hans stod med et forfaldent gods, en formodentlig anstrengt økonomi og behov for bygninger, der kunne anvendes til bolig, folkerum, administration m.v. Så udover at renovere dele af hovedbygningen, fik Hans bygget nye avlsbygninger – en hvidkalket bygning i 2 stokværk. Og for at få sammenhæng med den gamle hovedbygning, kalkede Hans også den. Det skulle ikke være kunst, det skulle fungere. Og der skulle tjenes penge…
Hans så dog ikke ombygningen blive færdig. I 1836 kort før jul døde han – og efterlod mindet om en driftig og fremsynet landmand, som samtidig blev betragtet som en meget rundhåndet og venlig person. Anna Margrethe overlevede ham i 12 år, men det var han søn, Christen Conrad, der overtog driften af Hollufgaard. Han var den yngste søn ud af 10 børn, hvoraf kun 5 overlevede den tidligste barndom.
Han førte godset videre dygtigt indtil 1873, hvor han blev taget ved næsen af en lige lovlig smart jurist fra Odense. Christen Conrad forblev ugift, og man siger, at han overtog moderens tendens til at tage på i vægt. Historien gik, at hun var så bred, at hun måtte gå sidelæns gennem dørene.